Når du er stresset, oplever du, at du bliver begrænset. Du mærker det i kroppen og din adfærd ændrer sig – måske bliver du irriteret eller grådlabil.
Stress opstår når der er ubalance mellem de krav, forventninger eller belastninger du udsættes for og de ressourcer eller reelle handlemuligheder, der er til rådighed i den situation du befinder dig i.
Uanset om det er omgivelserne, én selv eller begge, der skaber belastningen, handler det om hvorvidt det er muligt at tackle. Jo længere tid belastningen står på, jo kraftigere bliver symptomerne.
Fra naturens side er stressreaktionen kroppens måde at reagere på, så den kan håndtere og yde det bedste i en krævende situation. Det er nyttigt og kan i bedste fald være med til at redde liv.
Når stressbelastningen bliver usund og kritisk, er der risiko for at udvikle depression, angst og udbrændthed eller det kan det føre til kronisk invaliderende tilstande.
Har jeg stress?
Er jeg stresset?
Jeg giver dig rum til at udfolde problematikkerne og hjælper med at lytte ind til alle fortællinger, både de åbenlyse og dem der ligger i skygge. Gennem bevidstgørelse af f.eks. gamle mønstre, vaner og overbevisninger vil du få nye perspektiver og mulighed for at skabe den forandring, der er brug for. Med respekt for og tro på at du har ressourcer og vilje til forandring, hjælper jeg dig til at finde / genskabe indre ro, overskud og glæde.
Få hjælp til:
Kroppen er en slags talerør for oplevelser, sansninger og følelser. Det gør det særligt vigtigt, at lytte og forsøge at forstå bag om den umiddelbare reaktion. Det kan være svært at gøre selv - enten fordi de fleste er vant til at lytte til hovedet og ikke kroppen eller fordi kroppen "larmer" så meget, at det er umuligt.
Vi kan alle havne i en situation, hvor vi føler, vi er låst fast og har brug for hjælp til at komme videre. Det er vigtigt, at være opmærksom på det, din krop fortæller dig.
Det er fornuftigt at tage imod hjælp
Hej, jeg hedder Iben og jeg brænder for at hjælpe mennesker til større glæde i livet.
Min tilgang - jeg arbejder holistisk med tanke på det hele menneske. Jeg møder dig ligeværdigt og respektfuldt, der hvor du er. Du får mulighed for at nedbryde barrierer, finde motivation, ændre strategier og indre tilstande. Jeg hjælper til at åbne op og sætte fokus på lige det, du har brug for.
Jeg har specialiseret mig indenfor stress, udbrændthed, selvværd og performance. Gennem de seneste år har jeg endvidere specialiseret mig i arbejdet med unge studerende med autisme, ADHD og anden psykisk sårbarhed.
Jeg arbejder professionelt og under ICF, Dansk Psykoterapeut forening og EAGALA's etiske retningslinier. Jeg er uddannet NLP Master og Coach, Psykoterapeut MPF samt certificeret EAGALA team (Equine Assisted Growth And Learning Association).
Du er velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende samtale. Det gør du ved at booke en gratis online videosamtale via Book en tid. Her kan du forespørge på en konkret tid og vil kort efter modtage bekræftelse på din henvendelse.