Orker du ikke for meget snak men ønsker forandring i dit liv?

I naturen hentes energi og inspiration - og med heste får du specifikke indsigter

Vi mødes i naturen...

Vores samtaler foregår i naturen som walk and talk eller i omgivelser med mulighed for at møde/være sammen med heste.

Ved at mødes i naturen vil vores samtaler naturligt få indvirkning af de både afstressende og helende egenskaber, der vækkes når sanserne aktiveres.

Sammen med heste og evt. helt tæt på vil du opleve, hvordan får indsigt og læring på ekstrem nænsom vis eller fantastisk klar feedback på dit kropssprog.

Du vil opleve, hvordan der let skabes læring og hvor din personlige udvikling trygt kan folde sig ud. Metoder jeg benytter bygger på en meget anerkendende og positiv tilgang.

Du kan være helt tryg ved at mødes i naturen og med heste

Med inddragelse af natur og heste hjælpes du til at få øje på de metaforer, der relaterer sig til dig og dit liv. Jeg hjælper dig til at opdage, erkende udfordringerne og finde de løsninger, der dur for dig. Du får indsigt i handlemønstre og overbevisninger, der begrænser og forhindrer dig i at nå dine mål eller at være der, hvor du ønsker at være. Du får samtidig mulighed for at afprøve nye erkendelser og strategier i et trygt og sikkert miljø.

Jeg hjælper dig til at blive klar til at tage det lærte med videre i hverdagen.

Hvorfor natur og heste?

Når jeg vælger at invitere naturen og indimellem også heste ind i personlig udvikling, er det med baggrund i det helt fantastiske udbytte, deltagerne oplever. Jeg benytter mig af anerkendte metoder som bl.a. Eagala og Arch, herunder positiv- og anerkendende psykologi, fænomenologi og metaforer.

Min passion er at hjælpe mennesker til større glæde i livet og jeg har 20 års erfaring med mennesker, der i en eller anden form for krise med behov for hjælp, har fået ændret deres situation til det bedre. 

Jeg har et mangeårigt erfaringsgrundlag med at inddrage natur og heste – bl.a. i samarbejde med Hestenge Consult i aktivitets-/beskæftigelsesrettede eller terapeutiske forløb for børn, unge og voksne for og i samarbejde med jobcentre, familie-, børne- og ungeafdelinger og psykiatrien.

Derudover er jeg uddannet NLP Coach, Psykoterapeut MPF og certificeret EAGALA. Siden 2004 har jeg arbejdet med kommunikation og udvikling for private, virksomheder og medarbejdergrupper. Gennem de seneste år har jeg endvidere arbejdet med unge studerende med autisme, ADHD og anden psykisk sårbarhed.

Ræk ud og hør mere nu:

For hvem...

Du kan deltage alene individuelt, som par med din partner eller som gruppe/med dit arbejdsteam eller din familie.

Helt praktisk, hvordan og hvor foregår det?

Walk and talk foregår i området fra Lyngby sø til Frederiksdal. Vi mødes et aftalt sted der passer både dig og mig.

Vi vil altid starte med en samtale omkring, hvad du ønsker og hvilke udfordringer, du ønsker hjælp til. Ud fra det får du et oplæg på, hvordan et forløb kan se ud for dig/jer.

I aktiviteter sammen med heste vil være mulighed for  samtale og refleksion. Al aktivitet med heste foregår fra jorden og kendskab til heste er ikke nødvendigt. Hesteassisteret læring med aktiviteter med heste foregår efter aftale.

Hvad er det lige med de heste?

Heste er harmoniske og elegante, hvilket pirrer vores nysgerrighed. Samtidig er de kraftfulde, store og der opstår automatisk naturlig respekt omkring dem.

Heste er sociale – og minder om mennesker på en lang række områder. De har definerede roller indenfor flokken, forskellige personligheder, humør og attitude. En måde at gå til den ene hest på, fungerer ikke nødvendigvis med en anden. Heste kan få os til at synes de er alt lige fra godmodige, kede af det, dovne, stædige, ligeglade, dominerende eller trodsige – der er rig mulighed for at lære om os selv og vores relationer til andre.

Heste giver kontant og ærlig feedback – de reagerer på den del af din kommunikation, der kommer med kropssproget – og altså ikke det, du siger! Heste har særlige evner til at aflæse kropssprog og stemninger, hvilket ofte bidrager til unikke momenter.

Få en gratis uforpligtende snak med mig

    Du kan møde mig forskellige steder:

    Mød mig i Naturen

    Mød mig i Virum

    Mød mig online