Føler du at du drukner i frygt,
at du konstant jages af nervøsitet?

Mærker du at dit hjerte banker derudaf, og verden lukker sammen omkring dig?

Angstens fængsel

Angst er som en ubuden gæst, der pludselig træder ind i vores dagligdag uden varsel, og det kan føles som om, at der ingen udvej er. Angst er komplekst og påvirker os alle på forskellige måder.

Det kan begynde som en usikkerhed, der sniger sig ind i sociale situationer eller krævende udfordringer i vores liv. Eller det kan manifestere sig i øjeblikke af usikkerhed som hvirvlende negative tanker og ubehagelige fornemmelser.

Angst hænger normalt som en skygge over vores liv, men kan nogle gange bryde ud i voldsomme angstanfald.

Er jeg så fortabt?

Nej, der er håb. En samtale kan være et springbræt til en forandring i dit liv. Gennem samtaler med mig vil du opnå en dybere forståelse af, hvad der skaber din angst, og vigtigst af alt, vil du opdage, at du har evnen til at overvinde den.

Stress har en vigtig funktion i kroppen

Der er to former for angst, vi ofte oplever. Den rationelle angst – er en medfødt og nødvendig mekanisme for vores overlevelse. På samme måde som dyr i naturen, skal vi være i stand til at registrere og reagere på reel fare. Når truslen opstår, aktiverer vores krop en alarmsignal, og vi handler før vi tænker. Denne form for angst er sund og beskyttende.

Den irrationelle angst opstår uden nogen reel fare eller trussel. Denne type angst kan finde sine rødder i tidligere traumatiske oplevelser, vedvarende stress eller et overaktivt bekymret sind. Det er, når angsten dukker op uden nogen åbenlys årsag og fylder vores sind med frygt og bekymring.

Denne form for angst er destruktiv for vores psyke, og kan overvælde og lamme os, hvis den går ubehandlet.

Forestil dig at leve livet uden frygt og bekymring

Tænk at være fri for hjertebanken, brystsmerter, åndenød, rystelser og søvnproblemer! Vi vil bryde mønstrene og tankerne, der skaber angst, og gradvist opbygge dine ressourcer, så du kan møde de udfordringer, du frygter mest.

Jeg er her for at hjælpe dig med at bryde fri. 

Processen mod frihed fra angstens kløer

Sammen vil vi arbejde mod at skabe klarhed om de mønstre, der ligger bag din angst. Gennem skræddersyede metoder og tilgange, der passer til din unikke situation, vil vi arbejde på at ændre dine strategier og give dig nye måder at tackle angst på.

Det er vigtigt at forstå, at angst er noget, der kan læres at håndtere. Se det som en værktøjskasse med værktøjer eller redskaber, du kan trække på, når angsten banker på, eller som du kan bruge til at forebygge angsten overhovedet kommer i første omgang. Du vil gradvist blive i stand til at møde de situationer, der tidligere udløste angst, med en ny følelse af ro og kontrol.

Angst skal ikke dominere dit liv eller den måde, du ønsker at leve det på. Jeg er her for at hjælpe dig med at opnå en følelse af ro, selvtillid og frihed fra angstens bånd.

Tag det første skridt mod forandring og frihed

Med næsten 20 års erfaring og ekspertise inden for angst og trivsel, tilbyder jeg dig en vej til at overvinde angstens greb i dit liv. Vi vil sammen udforske dine udfordringer, lytte til dine historier og identificere de mønstre, der påvirker dig. Ved at øge bevidstheden om gamle vaner og overbevisninger vil vi skabe nye perspektiver.

En samtale med mig kan ændre dit liv ved at ruste dig med redskaber til at håndtere angsten og genfinde roen i hverdagen. Det handler om at tage det første skridt og åbne op for mulighederne. Lad os bringe dig mod en lysere fremtid!

Så ræk ud nu, og få hjælp:

Få en gratis uforpligtende snak med mig

    Du kan møde mig forskellige steder:

    Mød mig i Naturen

    Mød mig i Virum

    Mød mig online