Psykoterapi og coaching
Individuelle samtaler tilpasset dig og dine behov
Individuel samtale
Når du har brug for:
- en der lytter
- en der hjælper dig i gang
- støtter dig til at komme videre
- stiller de helt rigtige spørgsmål
Så er du kommet til den rette – jeg hjælper dig i gang, støtter dig til at komme videre – bl.a. ved at lytte og stille de helt rigtige spørgsmål.
Min tilgang er med til at skabe forandring
En session vil typisk starte med at vi ser på din nuværende situation, uanset hvad den måtte være. Ved at skabe overblik og evt. dykke ned i specifikke hændelser tegnes et billede af problemerne og det, der ønskes ændring på.
Måske ved du allerede, at du kæmper med ting som stress, uro, angst, tankemylder eller andet, der gør livet besværligt eller uudholdeligt.
Eller du har et ønske om at styrke din selvfølelse og selvværd, din personlige ledelse eller din evne til at kommunikere effektivt. Uanset årsagen er jeg her for at hjælpe og støtte dig.
Går du rundt og har det skidt, uden at vide hvorfor, så fortvivl ikke – vi skal nok finde ind til det, der ligger bag. Og gennem indsigt og viden hjælper jeg til at åbne for muligheder og skabe forandring.
Er vi et match?
I alle samtaler bestræber jeg mig på at skabe et trygt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser uden at skulle tænke på fordomme og frygt for hvad den anden tænker. Jeg har mange års erfaring i samtaler omhandlende svære og komplekse problematikker, udfordringer på jobbet eller i parforholdet. Intet er for stort og vildt eller for småt og ligegyldigt. Er problematikken sammensat således en anden professionel kompetence er nødvendig, taler vi også om det.
Jeg hjælper til at analysere og komme med nye perspektiver på din situation.
Som din professionelle samtalepartner anvender jeg forskellige metoder til anerkendende og ressource orienterede tilgange. Metoder tilpasses afhængig af situation og behov samt til dine ønsker.
Kognitiv-, systemisk- og positiv psykologi samt oplevelsesorienteret terapi med metaforer, natur og dyr er blot eksempler på noget af det, jeg anvender i mit arbejde med at hjælpe mennesker til bedre liv.
Hvad er min baggrund?
- Certificeret NLP Coach
- Certificeret Psykoterapeut MPF
- Certificeret EAGALA team
- Specialiseret i stress og udbrændthed i kombination med performance og selvværd
- Har de sidste 5 år specialiseret mig i unge studerende med psykiske sårbarheder som Angst, Depression, Autisme, ADHD osv.
Tag det første skridt mod forandring og en fredfyldt tilværelse
Lad mig være din guide på vejen til et liv, hvor glæde bliver en fast følgesvend. Sammen vil vi udforske, forstå og forvandle det, der holder dig tilbage.
Vi kan mødes i mine rolige lokaler i Virum, online og hvis det passer bedre, kan vi mødes til samtaler i naturen eller med inddragelse af heste – det er også en mulighed.
*Vores samtaler er fortrolige og i overensstemmelse med de etiske retningslinjer fra ICF og Dansk Psykoterapeut Forening.*