Jeg lærte teknik om at forholde sig til følelser og at de ikke er min værste fjende. Nu forholder jeg mig til det der er og det har gjort at jeg kan se tingene i øjnene. Der er lange perioder med glæde og så er der tider, hvor det er sværere. Jeg bruger redskaberne så jeg kan tackle situationen – det er også rart at vide, det er helt naturligt at føle som jeg gør. Min udvikling i forløbet er, at det har været en proces, næsten som sorg eller skilsmisse – der har været faser hvor jeg først var meget vred og nu er jeg nået til stadiet at være tilgivende. Jeg har fået det på afstand. Jeg gør det, jeg har lyst til og siger nej til det, jeg ikke har lyst til. Jeg er næsten lige så lykkelig som før.

Jeg tænker anderledes nu. Jeg tænker på mig selv og ved jeg skal lade være med at tænke på alle andre først. Jeg kan sige fra og er blevet bedre til at mærke efter, hvad jeg har brug for. Jeg kan stå ved det, jeg føler. Indimellem bruger jeg stadig nogle af de værktøjer, jeg fik da det var sværest for mig.

Jeg var jo nærmest et nervevrag - i dag hviler jeg mere i mig selv. Jeg har fået ro. Før gik jeg rundt og sammenlignede mig med noget, jeg ikke var. Det, der specielt har gjort en forskel for mig, har været det, at vende ting fra negativt til positivt. Jeg har følt mig tryg sammen med dig, det betyder rigtig meget - jeg føler virkelig du lytter.

I didn’t know how to get out of it, I started off feeling unsatisfied with myself, really sad and heavy. After our first time I went home feeling joyful – so I have lightened up and let go of the heaviness. Before I felt guilty and blaming myself all kinds of stuff - now I've found a generous voice in me. I was tied up in memories and thinking how I should be. I am more stabile and satisfied with myself. Life seems easier. I now appreciate myself and is more comfortable being me and around others.